Referencer
“Som ejerleder har jeg haft stor glæde af mit medlemskab i Netværksgruppen Woman. Netværket skaber et professionelt og inspirerende fællesskab, hvor kvindelige ledere mødes for at styrke hinanden og dele erfaringer.
Det, der gør Woman særligt værdifuldt, er kombinationen af inspirerende foredrag fra stærke ledelsesprofiler og de mindre, fortrolige netværksgrupper. Her kan man åbent drøfte udfordringer og få værdifuld sparring fra andre kvindelige ledere, som forstår de specifikke udfordringer, man står overfor.
Der lægges stor vægt på dynamik og engagement, hvilket mærkes i den gennemtænkte sammensætning af bordplaceringer og møder. Det sikrer, at man kontinuerligt møder nye profiler, der kan bidrage til ens udvikling – både personligt og professionelt.
Netværket understøtter ikke bare individuel udvikling, men også den større dagsorden om øget diversitet i ledelse. Woman er et stærkt forum for sparring, vidensdeling og nye muligheder, og jeg kan varmt anbefale det til andre kvindelige ledere, der ønsker et værdifuldt og professionelt netværk.”
- Tina Bülow, CEO, Ejendomsmægler, valuar, og køberrådgiver MDE, Realmæglerne By Bülow
“Jeg havde fornøjelsen af at have inviteret Bitten Jørgensen som konferencier til Årets Unge Erhvervsleder 2024, arrangeret af JCI Næstved. Bitten udførte opgaven med stor professionalisme og engagement. Hun havde sat sig grundigt ind i både arrangementet og keynotespeakeren, hvilket tydeligt skinnede igennem i hendes præsentationer.
Bitten formåede at fange målgruppen og binde arrangementet sammen på en rigtig god og sammenhængende måde. Hendes evne til at dele personlige historier og perspektiver på ledelse gjorde hendes præsentation både autentisk og inspirerende. Hun var virkelig et godt valg som konferencier, og hendes varme og behagelige væsen bidrog til en rigtig dejlig eftermiddag.
Det er bestemt ikke sidste gang vi har inviteret Bitten til at styre et arrangement som dette.”
- Jette Jordan Andersen, Partner, statsautoriseret revisor
“Jeg har været en del af Ledernetværket WOMAN siden dets spæde start, og jeg er rigtig glad for at være medlem.
Jeg er især fan af netværkets opbygning, som består af store fællesmøder med en interessant speaker og mindre netværksgruppemøder.
På de store møder får jeg speakere med oplæg som er målrettet lederrollen, mens de mindre grupper giver en indsigt i de andre medlemsvirksomheders hverdag og evt. sparring til individuelle ledelsesudfordringer.
Uanset hvilken mødetype jeg deltager på, går jeg altid fra møderne med inspiration og stof til eftertanke.
Bitten som er ansvarlig for Woman-netværket, er en utrolig skarp facilitator, der har en særlig evne til at skabe trygge og inspirerende rammer. Jeg mærker at hun brænder for at være på forkant og kunne italesætte relevante ledelsestemaer, hvilket også medfører hun udvælger nogle interessante speakere.
Hun har også en helt fantastisk evne til at stille de rigtige spørgsmål og guide processen, så alle får værdi med hjem fra netværksmøderne”.
– Louise Neumann Frandsen, Projektleder, Synergi Design Digital Web

“Jeg har været i et meget professionelt stressforløb hos Bitten. Jeg var skeptisk fra starten, men jeg havde brug for hjælp. Nu må jeg indrømme at forløbet har hjulpet mig ud af min stress, det er et effektivt og lærerigt forløb.
Det er de bedste penge jeg har brugt på min egen udvikling. Forløbet har givet mig personlig indsigt og hjulpet mig til at prioritere og vælge, hvad der er vigtigt både privat og for min virksomhed for at have det godt. Kunsten er nu at mærke og reagere hurtigere på mine kropslige signaler i fremtiden. Jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig skal der ud igen.
På et mere personligt plan er Bitten meget kompetent og nærværende. Jeg oplever Bitten engagerer sig helhjertet, og hun har egne erfaringer fra erhvervslivet, hvilket betyder hun kan relatere til og sætte sig ind i min hverdag som leder.
Jeg ved at Bitten er rigtig god at have ved sin side uanset hvilke udfordringer du har, hermed min anbefaling af Bitten”
- Michael Buchardt Pedersen, CEO Kildegården a/s, tidligere ejer af Hørkram

“Undertegnede har haft den store fornøjelse at lære Bitten Betina Jørgensen at kende gennem et stressforløb, jeg havde vidst fået brændt mit lys i begge ender, og samtidig blev jeg ramt af en tragisk familieomstændighed.
Bitten har, som det fantastisk menneske hun nu engang er, en fantastisk støtte, men som samtidig også stiller alle de forkerte rigtige spørgsmål i forhold til din egen person. Der bliver ikke lagt fingre imellem, hun piller til du ”bløder”. Jeg har i mit forløb lært rigtig meget om mig selv, blevet udstyret med gode værktøjer, som sikrer min fortsatte udvikling, og at jeg kan holde mig i min vognbane.
Du kan ikke køre om hjørner med Bitten, hun gennemskuer dig, og uden man aner det, har hun ledt dig tilbage på sporet. Jeg har valgt at arbejde videre med Bitten, efter mit stressforløb, fordi jeg har vurderet, at Bitten sagtens kan hjælpe mig med min videre udvikling som leder i en mindre koncern – et forløb vi nu taget hul på. Jeg har fortalt om hvilke områder jeg godt kunne tænke at forbedre mig på, og det samler hun op og kaster mig ud i, og jeg er tryg, jeg ved jeg med Bitten lander på begge ben igen!
Jeg kan give Bitten de varmeste anbefalinger for hendes virke.”
- Rene Jensen, CFO Mortalin a/s.

“Jeg kan varmt anbefale Bitten Betina Jørgensen. Jeg var for 5-6 år siden hårdt ramt af stress og meget lavt selvværd samt stor sorg, skuffelse og skyldfølelse. Jeg var I stressforløb hos Bitten efter at have prøvet andre Stressbehandlere. Jeg havde også været hos psykologer og på kurser for særligt sensitive men intet hjalp
Jeg var helt nede at ramme bunden, hvor jeg ikke kunne se mig selv komme op fra igen. Jeg var med det samme helt tryg ved Bitten. Hun udstråler åbenhed, venlighed, kyndighed, hjertevarme og forståelse. Hun fik mig til at indse at jeg var nødt til at sætte mig selv først hvis jeg skulle heles.
De værktøjer jeg fik af Bitten, og de samtaler vi havde, hjalp mig så utroligt meget. Jeg har Bittens hjælp med mig stadig den dag i dag, da jeg stadig bruger de værktøjer hun gav mig. Værktøjerne og Bitten glemmer jeg aldrig. Jeg er virkelig meget taknemmelig for det Bitten gav mig både af værktøjer og også menneskeligt. Tak Bitten.”
- Maj-Britt Smidt-Nielsen - Tidl. kommunalt ansat - Nu ansat i Helsekostforretning